højt imod toppen idrætsefterskole

Lægården - idrætsefterskole i jylland

Få et år i bevægelse og venner for livet på vores idrætsefterskole Lægården

Lægården er for dig, der gerne vil på idrætsefterskole. Et år på efterskole kan virke uoverskueligt, men når du er her, føles det som én lang krammer - med store øjeblikke undervejs. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

 

Infovideo om Lægården

Optagelse Book rundvisning

Book en rundvisning og se, hvad Lægården kan tilbyde dig

Book Nu

Et efterskoleår i bevægelse!

Inden du starter på skolen, skal du vælge, hvilken linje du ønsker at deltage på i det skoleår, du er her på efterskolen. Den linje, du vælger, har du hele året. Vi mener, at det er vigtigt, at du får lov til at bruge så meget tid på din hovedlinje som muligt. På den måde bliver du nemlig endnu bedre til din sport. På Lægården har vi 4 linjetræninger om ugen.

Vi byder dig velkommen på Idrætsefterskolen Lægården:
Book en uforpligtende rundvisning, hvor du ser skolen, møder nogle af lærerne og hører mere om den linje, der interesserer dig.
Udover vores faste datoer med rundvisninger, kan du desuden besøge os på Efterskolernes Dag og Efterskolernes Aften.

Lad os vise dig, hvordan vores idrætsefterskole i Jylland fungerer. Vi står altid klar til at besvare alle dine spørgsmål, så du er helt afklaret.

Book rundvisning
Det bliver øvet håndbold, og den ene spiller hopper ind for at kaste håndbolden i mål
Jeanette Ellersgaard Willum

Fantastik efterskole. En super oplevelse her til aften på forældredag. Der er en super atmosfære allerede i det øjeblik du går ind af døren. Engagerede lærer og skoleleder & co. Kan varmt anbefale et ophold.

star-full star-full star-full star-full star-full 5 / 5

Pige fra fitnesslinjen svinger en kettlebell til træning

Fitness

En linje kun med Fitness.

Oplev linjen
Dreng kommer løbende på fodboldbanen laver sjov foran kameraet

Fodbold

En linje kun med Fodbold.

Oplev linjen
Dreng i orange overtrækstrøje lægger på til at kaste håndbolden i mål

Håndbold

En linje kun med Håndbold.

Oplev linjen
Dreng fra ro-linjen sidder i sin kajak med solbriller og smiler til kameraet

Roning

En linje kun med Roning.

Oplev linjen
Pige fra Lægårdens talentlinje sparker højt til sin karatetræning

Talent

Unik Talentlinje

Oplev linjen

BOOK FREMVISNING

Book en fremvisning, og se hvordan en hverdag kunne se ud for dit fremtidige efterskoleforløb

Book nu

Guide til valg af efterskole

I Danmark findes der et hav af efterskoler, og det kan være svært at finde ud af, hvilken én der passer til dig eller dit barn. Nogen stiller måske også spørgsmålet – Er efterskole noget for mig?

Denne guide er lavet til teenagere, forældre og andre som er nysgerrige på, hvad efterskole er, og hvad det kan tilbyde. Det kan være svært at finde ud af, hvad der skal ske i  10. klasse, så derfor har vi her samlet en guide, som er spørgsmål, du kan stille dig selv i forbindelse med et efterskoleophold. Husk at Lægården kun tilbyder 10. klasse.

  • Hvad ønsker du at få ud af dit efterskoleophold?
  • Hvad er dine interesser? – Vælg efterskole ud fra fag og linjer.
  • Har efterskolen fag og værdier, som jeg kan lide?
  • Hvor langt vil jeg rejse, for at gå på den rigtige efterskole?
  • Hvor stor skal efterskolen være? Elevantallet varierer meget på efterskoler i Danmark
  • Hvilke fag/linjefag skal jeg vælge
  • Er der bestemte regler på efterskolen?

Idrætsefterskole som har andet end alm skolegang på skemaet

På idrætsefterskolen Lægården afspejler de sportslige aktiviteter sig tydeligt i dagligdagen, da vi mindst 7 gange om ugen har idræt på skoleskemaet enten som linjetræning eller fællesgymnastik. Vores skole er for både piger og drenge, men vi træner som udgangspunkt piger og drenge hver for sig. Du kan forvente som elev at blive udfordret på det niveau som passer dig. Dette kan vi fordi vi har ansat kvalificeret trænere, der brænder ligeså meget for sport som du gør.

Efterskolernes Dag 2025

Kom og besøg Lægården på Efterskolernes Dag søndag 28. september 2025 kl. 13 til 17.

Vi glæder os til at slå dørene op til Efterskolernes dag 2025. Kom og oplev den hyggelige stemning på skolen og se vores lækre faciliteter blive brugt af det nuværende elevhold, mens i får en rundvisning og mulighed for at tale med de lærere som er på skolen. Derudover er vi vært for lidt godt at spise og drikke. Vi glæder os til at se jer!

Læs mere
Dreng kommer løbende på fodboldbanen og jubler til kameraet

Idrætsefterskole med fuld fart på

I 20 år har Lægården fungeret som en idrætsefterskole, men skolen har eksisteret i over 50 år. Skolen har et solidt værdigrundlag, hvor vi blandt andet lægger stor vægt på det sociale, og har nul tolerance for mobning. Vores værdier bidrager nemlig både til varme, hygge og den gode atmosfære.

Da vores store fokus ligger på idræt, er kosten også en vigtig del af efterskoleåret. Vi serverer tre obligatoriske måltider om dagen, og derefter lægger vi stor vægt på at alle elever trænes og spiser efter de 10 kostråd og Y modellen.

Vi har flere elever som har fået venner for livet. Efterskolelivet handler nemlig om mere end blot skole og idræt. Vi ser vores elever udvikle sig, både psykisk og fysisk, og begynder at lærer sig selv at kende.

Få et år på en efterskole, hvor du både får det sjovt, styrker din passion til sporten og en masse nye bekendtskaber som helt sikkert kan vare ved resten af livet.

Læs mere

Her finder du en pakkeliste til 1 år på idrætsefterskole

Vi ved det kan være svært at pakke til et helt år på efterskole. Vi har derfor prøvet at tage de mest gængse ting som vi ved I får brug for i løbet af jeres år på vores idrætsefterskole.

Udover nedenstående, anbefaler vi også I har masser af sportstøj, klipklapper, og dejligt behageligt tøj med.

Derudover skal man selv gøre sit værelse hyggeligt, så tag gerne nogle personlig ting, så du føler dig hjemme. Man får også et elevnummer, som vi anbefaler du sætter i alt dit tøj og dine ting, på den måde ved du hvad der er dit, hvis du låner noget ud.

  • Sengetøj  Dyne, hovedpude, rullemadras (90x200), sengelinned, lagner.
  • Sko Til ude- og indendørsaktiviteter, løbesko og hjemmesko.
  • Gymnastiktøj Til daglig brug. Opvisningsdragt udleveres til foråret. *
  • Idrætstøj Til daglig brug til linje, løb m.m. *
  • Toiletgrej Håndklæder (både store og små) + almindelige toiletsager.
  • Badetøj
  • Penalhus almindeligt indhold til skolebrug: skriveredskaber, lommeregner m.m.
  • Cykel lås, lygter og cykelhjelm. Cykelhjelm skal ALTID bruges.
  • Sygesikringsbevis Det gule + det blå til Tjekkiet i uge 38 og skituren i uge 3
  • Pas Skal bruges i uge 38 og 3. Tjek gyldighedsdato.
  • Bærbar computer Alle elever får en Office365-konto, som vil blive brugt i undervisningen.
  • Høretelefoner Til brug i undervisningen, samt til prøverne til sommer.
  • Vaskepulver Vaskemaskiner og tørretumbler er frit tilgængelige.
  • Sovepose/Liggeunderl.Skal bruges til kontaktgruppetur indenfor de første tre uger.
  • Lusekur, 1 stk. De små kryb er svære at undgå på en efterskole.
  • Personlig medicin Medicin til eget forbrug inkl. smertestillende
  • Snavsetøjskurv Så er det nemmere at holde orden på værelset
  • Krus, tallerken, bestik Bruges på fællesture og til hygge på gangen. Drikkedunk udleveres
  • Hængelås Til aflåsning af skab på værelset. Str. Ø 6,3 mm, H: 21,8 mm, B: 40 mm.
  • Håndbold Kun håndboldlinje-elever. Kan også købes gennem webshop. *
  • Sportstape/elastikbind lign. hvis du har brug for det i forbindelse med din idræt.

Ofte stillede spørgsmål om livet på en efterskole

Hvilke elever passer ind på en idrætsefterskole?

Idrætsefterskolen Lægården er for alle elever, som elsker at dyrke motion og røre sig, og idræt er en fast del af skoleskemaet tre dage om ugen. Vi har både elever, som dyrker idræt på et højt niveau og ønsker at kombinere deres sport med deres skolegang, og elever som dyrker idræt på et lidt lavere niveau. Fælles for alle er dog, at de har glæden ved at dyrke idræt.

Hvilke grundlæggende værdier har idrætsefterskolen Lægården?

Idrætsefterskolen Lægården bygger på et kristeligt og folkeligt grundlag, og vi giver det kristne budskab videre til vores elever. Derudover fokuserer vi på såvel den enkelte elevs udvikling som det stærke fællesskab gennem bl.a. idrætten. Endelig er vi af den overbevisning, at undervisning og samarbejde er med til at styrke vores elevers faglige indsigt til fordel for både mennesket og samfundet.

Hvordan håndterer idrætsefterskolen Lægården overtrædelser af regler?

En efterskole er et lille minisamfund, som har sine helt egne regler for, at hverdagen kan fungere bedst for alle. Overtræden man disse regler, kan det have en konsekvens - mindre ting klares gennem samtaler med eleven og forældre, men lidt større regelbrud kan medføre hjemsendelse. Eksempelvis accepterer vi ikke indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer, ligesom vi er en helt røgfri efterskole.

Hvordan fungerer det med kontaktpersoner på idrætsefterskolen Lægården?

Når man starter på Idrætsefterskolen Lægården, får man en kontaktgruppe og en kontaktlærer. Det skal man se som sin nære familie på skolen, som man kan få hjælp hos til store og små problemer. Kontaktlæreren er bindeleddet mellem elev og forældre derhjemme og kan hjælpe med de udfordringer, der måtte komme, mens de andre elever i ens kontaktgruppe ofte bliver dem, man lærer at kende først, og som er med til at give en tryghed.

Må drenge og piger være sammen på gangene?

På Idrætsefterskolen Lægården har vi drenge- og pigegange, da det giver bedst mening i forhold til, hvordan skolen er indrettet. Dog er gangene åbne i et bestemt tidsrum om aftenen, hvor man gerne må færdes på hinandens gange og værelser.

Hvordan skiller Idrætsefterskolen Lægården sig ud fra de andre efterskoler?

Hos Idrætsefterskolen Lægården har vi en særlig talentlinje til elever, som ønsker at kombinere sport på højt niveau, samtidig med de passer deres skole og får en masse nye venner. Vi samarbejder med Holstebro Elitesport om at skabe de perfekte rammer for elever, der vil forfølge deres drøm om at blive professionel inden for deres sportsgren. Talentlinjen er både for elever på Lægårdens eksisterende linjer og sportsudøvere inden for andre sportsgrene.

Hvor gammel skal man være for at komme på idrætsefterskole?

Idrætsefterskolen Lægården er for elever på mellem 14-17 år.

Hvilke klassetrin kan man tage på en idrætsefterskole?

På Idrætsefterskolen Lægården kan du komme i  10. klasse.

Hvad er holdningen til brugen af mobiltelefoner på en efterskole?

Du må selvfølgelig gerne have din mobiltelefon med på Lægården. Dog må du ikke gå rundt med den på skolen, da vi prioriterer, at du er nærværende sammen med din efterskolekammerater. Derfor skal mobilen være på dit værelse og må kun bruges der og på din egen gang.

Hvilken holdning har efterskolen til ernæring, og hvordan fungerer det i hverdagen?

Da et efterskoleophold på Lægården indebærer en masse dejlig fysisk aktivitet, kræver det naturligvis noget brændstof. Vi serverer tre obligatoriske hovedmåltider samt en række frivillige mellemmåltider, som alle er mellem 30-60% økologiske. Vi arbejder ud fra de 7 kostråd:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget.
Spis flere grøntsager og frugter.
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk.
Spis mad med fuldkorn.
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.
Spis mindre af det søde, salte og fede.
Sluk tørsten i vand.