Vi hjælper dig i mål
Nogle af de ting, der allerede kører, er samarbejdet med Team Tvis Holstebro og vores håndboldlinje, Holstebro Boldklub og fodboldlinjen, karatelinjen med Budo Sportskarate Holstebro og Holstebro roklub omkring roning.
Talentlinjen er for dem, som kan noget ekstra i lige præcis den sportsgren, de dyrker. Derfor er der fra år til år forskel på, hvilke idrætsgrene der dyrkes på denne linje.
I skoleåret 2021/2022 har vi eksempelvis 4 håndboldspillere, 1 motocrosskører, 1 kajakroer og 5 roere på talentlinjen, som - med hjælp fra skolens talentkoordinator - får en travl efterskolehverdag til at gå hånd i hånd med træning på højt niveau.
Vi samarbejder med mange klubber i området, så uanset om du er bueskytte, svømmer, motocross-kører eller noget helt fjerde, kan vi helt sikkert finde ud af noget.
Er du i tvivl om, hvordan du bliver optaget på talentlinje, så kontakt os på 88 91 77 00 eller skriv til [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.