Håndbold efterskole i Jylland
Et ophold på vores håndbold efterskole er for dig, som brænder for håndbold, og gerne vil udvikle dig sammen med vores andre engagerede og ambitiøse elever samt dygtige trænerteam.

Få et sjovt år på vores håndbold efterskole
Kombinér din træning med et sjovt år på en håndbold efterskole. Vi vil videreudvikle dit talent og din passion for håndbolden, mens du indgår i det faglige og socialt stærke fællesskab på Idrætsefterskolen Lægården.
Hos os handler et efterskoleår om mere end sport. Du udvikler dig både som håndboldspiller og som menneske gennem fællesskab, undervisning, rejser og oplevelser, der rækker langt ud over banen.

Sådan træner vi på håndboldlinjen
Når du vælger en håndbold efterskole, skal træningen være mere end bare spil og kampe. Den skal være struktureret, gennemtænkt og målrettet din udvikling.
På Lægårdens håndboldlinje arbejder vi systematisk med teknik, taktik og spilforståelse. Vi træner både individuelle færdigheder og holdets samlede samarbejde, så du udvikler dig som komplet håndboldspiller.
I løbet af året arbejder vi blandt andet med:
- Angrebs- og forsvarssystemer
- Duelspil og afslutningsteknik
- Kontraspil og returløb
- Samarbejde i små og store relationer
Den fysiske træning er målrettet håndboldspillere og har fokus på styrke, stabilitet og skadesforebyggelse.

Mit bedste valg nogensinde
“At tage på idrætsefterskolen Lægårdens håndboldslinje er det bedste valg, jeg nogensinde har taget. Super dygtige trænere, og et super fedt sammenhold.”
Signe Rani Tramm
Håndboldboldlinjen

Hvad kendetegner de bedste håndbold efterskoler?
Når du vælger en håndbold efterskole, skal træningen være mere Når mange unge og forældre undersøger de bedste håndbold efterskoler, handler det sjældent kun om resultater på banen. En god håndbold efterskole skal skabe udvikling både sportsligt, fagligt og personligt.
For de fleste elever er det vigtigt at finde et sted, hvor håndboldtræningen er seriøs, men hvor der samtidig er plads til fællesskab, undervisning og oplevelser uden for hallen.
Når du sammenligner forskellige håndbold efterskoler, kan det være en fordel at kigge på:
- Antallet af ugentlige håndboldtræninger
- Trænernes erfaring og kompetencer
- Muligheder for målmandstræning
- Deltagelse i turneringer og stævner
- Samarbejder med klubber og eliteorganisationer
- Det sociale miljø på skolen
- Muligheder for både bredde- og talentspillere
På Idrætsefterskolen Lægården tror vi på, at håndbold og personlig udvikling hænger tæt sammen. Derfor arbejder vi ikke kun med at udvikle dygtige håndboldspillere, men også med at styrke ansvar, fællesskab, selvtillid og evnen til at samarbejde med andre.

Individuel udvikling
Håndbold er en holdsport – men udvikling starter individuelt.
Derfor arbejder vi med personlige målsætninger og rolleforståelse. Uanset om du er fløj, back, streg eller playmaker, bliver du bevidst om dine styrker og udviklingsområder.
Er du målmand, får du mulighed for specialtræning med fokus på reaktionsevne, positionering og mentalt overblik. Keeperpositionen er afgørende i moderne håndbold, og vi prioriterer derfor målrettet træning.

Mental styrke og robusthed
Håndbold handler ikke kun om fysik og teknik. Det handler også om at kunne præstere under pres.
Derfor arbejder vi med mental robusthed som en naturlig del af træningen. Du lærer at håndtere modgang, bevare fokus i kampens afgørende situationer og tage ansvar – både for dig selv og for holdet.
Vi tror på, at udvikling som håndboldspiller også kræver mental styrke. Når du bliver bedre til at håndtere pres og konkurrence, løfter du dit niveau – både på og uden for banen.

Håndbold efterskole for forskellige niveauer
En god håndbold efterskole handler ikke nødvendigvis om at være den bedste spiller på holdet. Det handler om at have lyst til at udvikle sig.
På Lægården er håndboldlinjen for elever med passion for sporten og ønsket om at blive dygtigere. Nogle elever kommer med erfaring fra højt niveau, mens andre ønsker at tage næste skridt gennem et år med målrettet træning, dygtige trænere og masser af håndbold i hverdagen.
For elever med særlige ambitioner tilbyder vi Talentlinjen i samarbejde med Holstebro Elitesport. Her arbejder vi med at skabe de bedst mulige rammer for både skole og sport, så du kan udvikle dit talent uden at gå på kompromis med din uddannelse.

Book en rundvisning
Det er altid muligt at booke en rundvisning, hvor trænere og lærere fortæller dig om tilværelsen på efterskolen, med fokus på din linje.

Venskaber for livet
Du kommer til at dele din passion for håndbold med en masse andre unge mennesker, og derfor bliver du en del af et stærkt fællesskab på vores efterskole.
Vi går op i at skabe et miljø, som inviterer til fællesskab og sammenhold, og som ofte resulterer i venskaber, der varer langt efter efterskoleåret er slut.

Håndbold efterskole i Vestjylland
Som håndbold efterskole i Vestjylland er vi en del af et stærkt idrætsmiljø. Det giver gode muligheder for kampe, samarbejde og udvikling.
Vi deltager i JHF-turneringer og efterskoleturneringer, hvor du får erfaring med konkurrence og kampintensitet. Træningen omsættes til praksis, og du lærer at præstere under pres.
Samtidig har vi kun 10. klasse på skolen. Det betyder, at hele hverdagen er tilpasset elever, der ønsker et målrettet år med både faglig og sportslig udvikling.
Du kan vælge mellem 10. Classic med folkeskolens prøver eller Alterna10, som er projektorienteret og eksamensfri.

Mere end håndboldtræning
Mange af de gode håndbold efterskoler er kendetegnet ved, at fællesskabet rækker langt ud over træningshallen.
På Lægården bor, træner og udvikler eleverne sig sammen gennem hele skoleåret. Hverdagen består af undervisning, linjetræning, fælles aktiviteter, kontaktgrupper og rejser, hvor nye relationer opstår på tværs af klasser og linjer.
I løbet af året deltager eleverne blandt andet i adventuretur til Tjekkiet og skirejse til Østrig. Rejserne giver oplevelser for livet og styrker det fællesskab, som mange elever fremhæver som noget af det vigtigste ved deres efterskoleår.
Den bedste håndbold efterskole afhænger af dine mål. Nogle elever søger et stærkt talentmiljø, mens andre vægter fællesskab, personlig udvikling og glæden ved håndbold højest. Det vigtigste er at finde en skole, der matcher dine ambitioner og behov.
En god håndbold efterskole kombinerer kvalificeret træning med et stærkt socialt miljø, engagerede trænere, turneringsdeltagelse og mulighed for både sportslig og personlig udvikling.
Nej. Det vigtigste er lysten til at udvikle sig som håndboldspiller. Elever kommer med forskellige erfaringer og niveauer, og træningen tilpasses, så alle kan udvikle sig.
Ja. På Lægården tilbyder vi målmandstræning med fokus på blandt andet positionering, reaktionsevne, teknik og spilforståelse.
På Lægården har eleverne fire ugentlige håndboldtræninger, og særligt ambitiøse spillere kan få mulighed for ekstra træning gennem samarbejdet med TTH Holstebro.

Efterskolernes Dag 2026
Kom og besøg Lægården på Efterskolernes Dag søndag 27. september 2026
Vi glæder os til at slå dørene op til Efterskolernes dag 2026. Kom og oplev den hyggelige stemning på skolen og se vores lækre faciliteter blive brugt af det nuværende elevhold, mens i får en rundvisning og mulighed for at tale med de lærere som er på skolen. Derudover er vi vært for lidt godt at spise og drikke. Vi glæder os til at se jer!
















