jobopslag lægården, gymnastikefterskole

Jobopslag:

Gymnastiklærer

Vi søger 1 gymnastiklærer til drengegymnastik pr. 1/8-2018.

Vores drømmescenarie

Er du en teamplayer og en ildsjæl? Faglig i topklasse, livserfaring, individualist og dygtig holdspiller, med øje for helheden - Så er det dig, vi søger som gymnastiklærer på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro?

Du skal brænde for gymnastikken, men du skal også have lyst til at være efterskolelærer med alt, hvad det indebærer af vagter, samvær og aktiviteter med elever, forældre og gode kollegaer i et uformelt, men seriøst miljø.

Du må kunne være en rollemodel for de unge og en god kollega.

gymnastik jobopslag seriøsitet gymnastikefterskole
gymnastik spring, gymnastikefterskole

Erfaring med at lede gymnastikhold

Du har erfaring i at lede et stort gymnastikhold og har selv dyrket eller dyrker gymnastik på et vist niveau. Du brænder for gymnastikken.

Sammen med det øvrige gymnastiklærerteam skal du stå for:
- Undervisning i obligatorisk gymnastik for drenge
- Undervisning i fællesgymnastik
- Sammensætning af opvisningsprogram

I bliver fire gymnastiklærere som kommer til at arbejde meget tæt sammen, så dine gode samarbejdsevner er altafgørende. Der kan udover gymnastikken blive tale om at varetage vores fitness linje på efterskolen, der tager udgangspunkt i funktionel træning. Har du en seminarieuddannelse eller lign., så kan der også blive mulighed for boglig undervisning.

Vis hvad du kan

Som en del af en evt. ansættelsessamtale bliver du bedt om at vise dine evner i hallen sammen med ca. 15 elever i 20-30 minutter. Der bliver du udfordret på din faglighed, men også på din personlighed. Du skal have evnen til at fange eleverne på deres niveau.

I foråret giver Idrætsefterskolen Lægården ca. 20 opvisninger.
Er du den rette skal du starte som lærer på Idrætsefterskolen Lægården 1. august 2018. Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Der er som udgangspunkt tale om deltidsansættelse på 75%, men for den rette ansøger kan der blive tale om en fuldtidsstilling.

gymnastik spring - gymnastikefterskole

Om os

Idrætsefterskolen Lægården drives på et folkeligt kristent grundlag. Vi har baggrund i Metodistkirken.

Det er vigtigt for os, at vi er med til at give indsigt i og forståelse for en positiv kristen livsholdning. Idrætsefterskolen Lægården har fem linjer: håndbold, fodbold, fitness, roning og adventure. Efterskolen har 182 elever og 44 ansatte.

Ansøgningsfrist er d. 30. marts og jobstart er d. 1. august. Send din ansøgning direkte til forstander Ole Dommer på [email protected]. Har du spørgsmål er du naturligvis meget velkommen til at ringe til Ole på 20990625.

Jobsamtalerne finder sted torsdag d. 5. april.